Viden

Vores arbejde i de boglige fag skal både give et godt grundlag for ungdomsuddannelse, men den skal også give oplevelser og erfaringer, hvor ens personlighed kommer til udtryk.

Al vores undervisning er obligatorisk, og vi blander 9. og 10. klasse sammen, og dermed har du ikke mulighed for at vælge nogle fag fra. Vi synes nemlig, at alle skal have de samme fag på skolen. Vi lover til gengæld spændende undervisning, du kan bruge i din hverdag.

I løbet af året skifter du hold flere gange inden for de forskellige fag. Det betyder, at du ikke går på det samme hold hele året, men at du bliver præsenteret for mange holdsammensætninger og lærere. På den måde vil du opleve at arbejde sammen med mange forskellige. Det er med til, at du lærer de andre at kende bedre, og du udfordrer også dig selv i at samarbejde på kryds og tværs. Eleverne siger faktisk selv, at det er i undervisningen, de lærer hinanden at kende.

Viden